logobi

Orientering fra Aalborg Biavlerforening

 

Nyhedsbrev Juni 2026

Mens dagens skybrud raser, kan vi jo lige minde om, at det er nu på tirsdag, den 9. Juni, at Bigårdsudvalget fortæller og viser hvordan man laver en aflægger!

Så har man onsdag aften til selv at grundlægge en ny familie eller to! Torsdag den 11. Juni kl 19.00 er sidste frist for at bestille og betale nye dronninger, så de kan være klar til afhentning onsdag den 17. Juni, når vi mødes hos Himmerlandske bier v/Ivan Nielsen!

Bestilling og betaling af dronninger kan ske allerede nu via linket i tilsendte Nyhedsmail:

Efter planen, slynger vi honning tirsdag den 16. Juni, bemærk start kl 18.00, og slut når det sidste af udstyret er rengjort og pakket væk! Så må vi håbe på, at vejrguderne er med os!

Så har vi fået en henvendelse om opstilling af stader i Hammer Bakker fra:

Mads Fuglsang, Vestermark Skovlandbrug, Hammervej 81, 9831 Sulsted, tlf 60640626, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mads har både frugttræer, vilde og tamme blomster, så skulle en af jer ha´ lyst til at få nogle stader op og stå i Hammer Bakker, så ta´ kontakt til Mads!

Og husk så at der er sommerferie den 14 og 21. Juli!

Og ses vi ikke inden ferien, så god sommer og sommerferie!

På bestyrelsens vegne

Per