Skoletjenesten
Kompetencemål for mindre klasser i natur og teknologi og for 8.-9. klasser i biologi
Den konkrete gennemgang og demonstration i bigården vil være afpasset efter klassetrin
- Undersøge bistadets opbygning
- Modellere årets gang i bifamilien
- Perspektivere bifamilien som et eksempel på en superorganisme, det vil sige et ordnet
biologisk system med klar funktionsopdeling og klare strategier for sikring af overlevelse og
for formering af hver superorganisme, det vil sige bifamilien. - Kommunikation om bistadets opbygning, biernes levevis og superorganismens strategier
for overlevelse og formering
Selve besøget aftales i god tid med biavleren. Fordi bierne sidder forholdsvis inaktive i stadet fra
slutningen af september til sidst i april, skal besøget placeres i perioden begyndelsen af maj til sidst i august.
Besøget indledes med en gennemgang af bistadet, derpå er der en inspektion af et bistade med bier
og til sidst taler vi om årets gang i bi-familien.
Besøget består af en kort gennemgang af bistadets opbygning i to dele:
Dronningens del hvor der yngles og leves om vinteren, og honningmagasinerne hvor honningen
samles op i løbet af foråret og sommeren.
Enkelte dele:
Bistadet, vokstavlerne, dronningen-gitteret, honningmagasinerne. Disse dele vil først blive vist
enkeltvis uden bier, og siden blive udpeget i selve stadet når vi går ud til de levende bier. Her vil
biavlerens værktøj blive vist: Bi-dragt, røgpuster, stadekniv.
Her indlægges der en undersøgelse af selve bistadet. På grund af et begrænset antal bidragter
må eleverne være forberedte på at de betragter stadet i nogen afstand, men honningmagasiner, gitre
og tavler kan vises ligesom stadets opbygning. Og der er garanti for at se mange bier.
Årets gang i bi familien beskriver forårets vækst, bi familiens lyst til at sværme, honningindsamling
og slyngning, honningforarbejdning til forskellige typer, bekæmpelse af varroa-miderne,
sukkerfordringen til indvintring, biers lange vinter i stadet. De tre typer bier og deres funktion vil
blive beskrevet med særlig vægt på dronningens parring, æglægning, sværmning og fremavl af en
ny dronning, og på arbejdernes liv og opgaver. Endelig indgår biernes funktion i naturen som
bestøver.
Besøget varer typisk 2-3 timer og foregår på jeres skole og i biavlerens bi-gård eller i Skolebi-
gården i Infohuset Østerådalen Over Kæret 9, 9000 Aalborg.
Hvis Biavler Søren Hindsholm kontaktes, vil undervisningen foregå på Nørresundby Gymnasium,
hvor naturklasseværelserne benyttes og gymnasiets bistade tilses.
Underviser, Biavler:
Søren Hindsholm, tlf. 6171 2833, Nørresundby
Kim Elstrøm tlf. 5355 5129, Aalborg
Henrik Juul Jensen, tlf.: 5072 9977, Vodskov
John Rytman tlf. 3042 4260, Aalborg SØ.
Aalborg biavler forening, / Pia Harder, sek. d.12.09.2025
