Honning-is

6 pasteuriserede æggeblommer
200g mandler
1½ dl honning
½ l piskefløde

1. Æggeblommer og 1 dl af honningen piskes
2. Mandlerne smuttes og brunes på en pande, blandes med ½ dl honning og varmes til mandlerne er pænt belagt med karamel (pas på, slå dem ud på bagepapir, så de ikke sidder fast i panden, når den bliver kold).
3. Fløden piskes stiv, og det hele blandes og dybfryses.

Med mit kendskab til biavleres tendens til at eksperimentere, ved jeg, der vil være en del biavlere, der ikke følger opskriften helt og overdriver med honningen. Jeg anbefaler at servere melon med isen, hvis den bliver for sød og slikagtig.