Besøg hos Himmerlandske bier V/Ivan Nielsen

 Af Janne Skagbæk Jensen

Tirsdag d. 13-06-2017 gik turen til sydligere himmelstrøg, nærmere bestemt ned til dronningavler Ivan Nielsen, Hobro.

Ivan startede med at fortælle om sin baggrund som landmand, hans bigård og produktion af dronninger til landets hobbybiavlere.

Der er i dag heldigvis 47 dronningeavlere med mange forskellige opdræt metoder og ideologier, der gør, at der er mange forskellige og mulige ”heldigvis tilladte” måder at lave og tilsætte sine dronninger på. For år tilbage var der kun få dronningeavlere her i landet. Kun deres ord var acceptable, og man turde ikke andet end følge. Man ville ikke gøre noget forkert.

Rigtig mange går i gang med at lave deres aflægger/småfamilie, og ugen efter tilsættes som bekendt en jomfrudronning eller sågar en befrugtet dronning. Man kan tilsætte jomfrudronninger med stor succes indtil Sankthans. For at den lille familie skal nå at blive god og kraftig inden indvintringen, er det herefter med en befrugtet dronning, det bedste grundlag bliver lagt. En anden mulighed som vi nok ikke taler så meget om, er også at gøre det med en dronningecelle. Med en celle er der kun en arbejdsgang. Man laver sin familie med nødvendige tavler og tilsætter cellen med det samme, og herefter lader man familien udvikle sig. Sådanne en lille ny celle kan tilsættes optimalt til og med 12. dagen. Men vær opmærksom - på 13. dagen sker der noget biologisk, her vil familien ikke antage den, og den vil blive slået ihjel.

Ivan nævnte også at enhver biavler - mindst en gang, selv burde prøve at lave sine dronninger ved metoden at omlarve, som en dronningeavler gør. Han anbefaler det for at tage skridtet videre i sin biavl og få en større forståelse for det store baggrunds arbejde og den bredere viden om bierne. https://www.biavl.dk/medlemmer/videnbank/dronningeavl/dronninger-til-husbehov/

Herefter var der tid til at blive vist rundt og stille spørgsmål – og dem var der mange af. Ja vi biavlere forstår at holde snakken i gang ?

Det evige og gode spørgsmål: ”Er man en god biavler, når man høster masser af honning?” Nej ikke nødvendigvis. Der kan stå 2 stader ved siden af hinanden, de er næsten ens, og som bliver passet og tilset af den samme person. Senere bugner det ene stade, og det andet er næsten gået fallit. Det har altså noget med den enkelte familie at gøre. Om dronningen er heldig at ramme plet med sin yngel i.f.t. når de forskellige træk fra blomster og træer går i gang.

Det kan jo også være man vægter andre ting i sin biavl, som at formere, varroa bekæmpe, afprøvning af nye tiltag osv., og det kan altid være på bekostning af honningen.

Spørgsmål som hvornår er det tid for første udvidelse af stadet - at sætte et magasin på? For en god familie er det, når de vilde kirsebær blomstre, og senest når mælkebøttetrækket er i gang. Mælkebøttetrækket er ikke, når der kommer et par mælkebøtter hid og her, men når markerne blomstre gult i al deres frodighed.

Snakken var også omkring Post Nord som i særdeleshed er ustabile med omlevering af pakker, desværre med døde bier til følge. GSL ønsker heller ikke tjansen, det er ikke fordi det er levende dyr/bier, men et spørgsmål om en ekstra afkrydsning på et skema, som de mener ikke at kunne styre. Vi mener selvfølgelig at det er en ommer, og det må kunne lade sig gøre i dagens mobile Danmark.

Ofte hører der mange spørgsmål til arbejdet med bierne, og det er ikke altid der er et gyldent svar. Et år gør man noget og et andet noget andet. Det fik en studerende at føle en dag i marken med Ivan. Han spurgte ”How do you know?”.” I feel” var svaret.

Vi kom til slyngerummet og så med misundelige øjne på den store 16 solds slynge og de mange fine dyre maskiner. Snakken faldt på prikkemaskinen, som blot prikker hul i vokslaget på tavlerne, og honningen kan derved flyde ud ved slyngning. Lidt det samme system som nogen af os bruger med at ridse tavlerne op, i stedet for at skrælle. Derefter lader han det slyngede honning stå ved lunt ca. 35 grader i 1-2 døgn til voksen flyder oven på honningen, og det efterfølgende er meget lettere at tappe og si.

Vi afsluttede aftenen med at sige tusinde tak til Ivan, fik udleveret forudbestilte dronninger og foreningen var vært ved en øl eller sodavand.

Tak for billeder til Hans Henrik Skovgård