Besøg hos Tord Marius Lorentsen

Af Janne Skagbæk Jensen
26. juni 2018

Turen går til Venedig. Nå nej - turen går til Stae. Der hvor alle de flotte farver på opstablingskasserne står, der minder én om en tur til det farverige Venedig.

Solen skinnede fra en skøn blå himmel, temperaturen var høj, og bare det at have lange bukser på var varmt. Sommeren er virkelig over os.

På gårdspladsen i Stae blev vi budt velkommen af Marius.
Den store flok fra Aalborg Biavlerforening gik de 200 meter ned ad den smukke let kuperede markvej til Marius´s bigård. Den ligger godt gemt af vejen imellem træer og buske.
Marius havde startet den lille traktor og med anhængeren koblet på, kørte han op med forfriskninger i form af øl og sodavand til alle de tørstige bifolk.
Aftensolen var ved at være lav og fuglene sang om kap, imens vi nød den flotte natur og den flotte næsten parklignende have, passet af Marius og hans kone. Store træer, masser af buske, grøntsager, græsplæner så stor på begge sider af indkørslen og selvfølgelig masser af farvestrålende bivenlige blomster.
Alt har de selv plantet. Så spørger du til en bestemt busk eller lign. hører der også en fortælling med.

Da vi stod samlet omkring staderne, begyndte Marius at fortælle om sin Biavl.

Det må siges, at Marius er en meget garvet biavler, han har i bogstaveligt form fået bi-viden ind med modermælken. Hele hans liv har han haft bier rundt om sig.
I det år hvor han blev født, startede hans mor som biavler. Som børn havde de bierne stående på gårdspladsen, så de mærkede hurtigt, hvad det ville sige at få bistik.
Hans storebror overtog biavlen i midten af 70´erne.

Marius var først ude at sejle i en del år, der kunne han jo af naturlige årsager ikke have bier med.
I mellemtiden fandt hans bror ud af at langstroth var bedre end 12/10, da han gik og eksperimenterede med begge dele.
Da Marius så gik i land i 88, startede han op med sin egen biavl, dengang boede han i Vedum. Der overtog han så helt naturligt nogle langstroth stader efter broderen. Målet på rammerne, som han så har kørt med lige siden.

I 94 flyttede han til Stae, og fik arbejde på Kraftværket, og selvfølgelig flyttede bierne med. I starten stod bigården længere oppe ved huset, men stille og roligt er de flyttet længere og længere ned ad skrænten, og ligger nu rigtig godt gemt.

For tiden er der 19 produktionsfamilier samt de mindre stader. I dem er dronninger, som han har hentet hjem fra oversøiske bigårde, fortalte han, for at forhindre, at de sværmer.

Umiddelbart har der i år ikke været den store sværmning. Af hans egen bier er der kun en familie, der har sværmet. Desuden er der kun hentet en sværm i Vodskov.

 Han har også sine egen stamme af bier, som han prøver at gøre mindst mulig modtagelig over for varroamider.
Det startede, da honningpriserne var helt nede på 0 kr. hos grossisten, og han derfor holdt op med at købe dronninger. Hans bitte-bror havde nogle bier, der var rimelige resistent, og disse har han brugt siden. Forrige vinter mistede han mange familier. I år har han kun mistet en, den døde af sult.

Efter fortællingen og rundvisningen var det tid at gå rundt på egen hånd og se på bigården og dens stader, bla. igennem plexiglas, kiggestadet, det lille museum, og selvfølgelig var der tid at stille spørgsmål og snakke.

Til sidst gik vi ned til terrassen, der ligger for enden af huset, og der var til arrangementet stillet borde og stole op. Her nød vi vores medbragte kaffe og kage, der blev delt rundt på kryds og tværs på ægte spejder manér.

Vi nød hinandens selskab og den smukke aftensol. Selvfølgelig blev vi også inviteret med over for at kigge i udhuset hvor honningen røres og opbevares og der er gang i mjødproduktionen. Der sker også mange andre meget spændende ting derinde, tænker der er lidt af en ”samler” gemt i Marius, prøv at kigge med på billederne.

Tak Marius for en rigtig hyggelig aften og for at åbne din bigård for os.

{gallery}Besog Formanden/2018{/gallery}