Besøg hos OBC i Havndal

Af Janne Skagbæk Jensen
11. april 2017

introPå programmet stod der denne tirsdag d. 11-04-2017 kl. 19.00 besøg hos materielforhandler OBC i Havndal ved Hobro. Forretningen er familiedrevet med far, mor, døtre, svigersøn og så lige Karsten som står for Hørning afdelingen.

Vi startede med at gå over gaden og ind i smelteriet, hvor Henrik belærte os om pakningen af de brugte rammer til afsmeltning. Hvis vi vil holde priserne nede, er det vigtigt med så mange tavler som overhovedet mulig i karret af gangen. Og det vil vi da rigtig gerne, der er jo nok af uforudsete udgifter i forvejen - så lad os få det lært.

Tavlerne skal ligge sidevært forskudt samtidigt med at hver anden topliste ligge modsat, derefter en strik omkring hele herligheden med maks 25 tavler i bundtet. Så skal der på hvert bundt en seddel på med navn og telefon. Til sidste puttes de i en bitæt pose/sæk.

Når man tænker på at der pr. år bliver lavet imellem 300 og 500 g voks pr. bifamilie, og det erkun bierne der kan lave det, skal man passe godt på det. Det er jo en form for biguld, der er mange penge værd. Det gælder også for skrællevoks og evt. voks fra varroatavlerne. Skrællevoks er blandet med honning, og man afregner det som ¼. 10 kg skrællevoks = 2,5 kg voks på kontoen. Disse forskellige rester med voks puttes ved aflevering hos Havndal i en pose med strik omkring med navn og telefon. En anden vigtig detalje er at man IKKE bare sætter sine tavler af uden aftale. Man har pligt til at sørge for at tavlerne kommer inden døre, da der er stor fare for røveri. Røveri sker, når bare én af spejderbierne får færten af foder/honning, så går der ikke mange minutter før, den får kaldt på alle sine venner, og der kommer en hel hær, som er kampparat og ikke forlader stedet uden kamp til stregen. Og skulle det nu ske ved smelteriet, kan Henrik vist godt gå ind og sætte kaffe over…… eller måske endda helt tage fri.

Det danske voks har stor værdig også i udlandet, da det er meget rent og fri for pesticider og antibiotika. I Havndal findes der to vokspuljer, den almindelige og den grønne, men ingen test har vist nogen særlig forskel.

Der kørers med et vokskartotek, som afregnes og ajourføres både skriftligt og elektronisk. Kommer man med 6,7 kg voks og henter en pakke voks med 5 kg, ja så har man 1,7 kg voks tilbage på sin konto.

Afsmeltningen betales med 25 kr. pr. kg., som er ca. 10 tavler. Derudover 1,75 kr. for vask pr. tavle. Har man for meget voks, aftages det gerne for den nette sum af 50,00 kr. pr. kg.

Vi fik også demonstreret, hvordan voksen får sin fine tavleform ved at blive enten valset eller støbt, og hvad forskellen er.

Henrik fortalte om sin start det første år med 16 tavler. Allerede der har han jo haft store tanker med bierne, og må have haft en kæmpe interesse. Året efter blev der øget til 200 bifamilier, og i 2002 600 familier og lige et par hundrede oveni, så det voksede til 800. Men det store arbejde og mange dage hjemmefra, og den ikke altid så store honninghøst/fortjeneste, var ikke så sjovt. Så nu har de KUN ca. 400 familier delt imellem sig og de to forretninger og smelteriet. Ja der må vist stadig siges, at være en hel del at se til.

Bordene var dækket med dug og levende lys. Kaffen og masser af skiver af franskbrød blev serveret, og vi fik rig mulighed for at smage på Havndals mørke ”Flydende Lynghonning” og deres lyse ”Sommerhonning”. Hvor er det en fryd at sætte sig ned, og hurtigt uden at tænke videre over det, er man i snak med sidemanden. Snakken går og vi deler viden om bier og boer. Snakke snakke snakkke…. ?

Det meget vigtige skulle nu besluttes. Er det trugstadet eller opstablingskasser der skulle indkøbes. For herefter at enten pryde haven imellem alle blomsterne og træerne, eller måske skal det ud på et sted i naturen som man af gode grunde har udvalgt helt nøje. Hvor mange rammer? I hvilken form vil man give myresyre. Er det enten med nassenheider eller den runde MHT fordamper eller lign.? Hvad med indskudsbakker for tælling af nedfald af varroamider? Er det nødvendigt med foderkasser? Skal man have farvet lak til sine dronninger? Hvad med glas?
Der kommer forhåbentlig en skøn sommer, hvor vi vil får brug for masser af glas og så er beslutninger som etiketter og farve på låg vel også vigtige. Vil sort være fint, plastic, eller guld med præget låg. Spørgsmålene var mange og beslutningerne nogen gange lidt svære, men heldigvis var der nok af ligesindede at tage snakken med, selv om meningerne er forskellige.

Vi siger mange tak til Henrik og hele OBC sjakket for en skøn og lærerig aften.