Foredrag v /Asger Søgaard Jørgensen omkring sprøjtegifte, bisygdomme m.m.

Af Janne Skagbæk Jensen
16. januar 2018
Foredragsholder Asger Søgård Jørgensen blev budt velkommen til Aalborg Biavlerforening af formanden Marius Tord Loretsen.

Det er ganske vist….
Det står sløjt til med biodiversiten, hvordan får vi flere bier. Man er nu ved at analysere, hvilke insekter der er i tilbagegang og nogle endda uddøde.
I Danmark har vi kun halvdelen af de honningbier, som man havde under 2. verdenskrig.

I de seneste 27 år er der en tilbagegang af flyvende insekter på mere end 75% i Tyskland, og hvorfor er der det?
Alt dette gjorde Asger Søgaard Jørgensen de ca. 50 fremmødte biavlere på Vejgaard Bibliotek meget klogere på.

På global plan er der færre naturlige bestøvere, så som vilde bier og svirrefluer. I Danmark er der også færre honningbier og bifamilier.

Det forlyder, at Einstein har udtalt at hvis bierne dør, har menneskeheden 4 år tilbage ”No bees – No life”. Umiddelbart er der ikke noget som tyder på, at Einstein nogensinde har udtalt noget i den retning. Ca. 80% af vores fødeplanter er insektbestøvede. Skulle det grusomme ske vil korn, ris og majs stadig være vores vigtigste fødekilder da de vindbestøves, men menneskeheden vil mangle 9 - 30% af den fødemængde vi har i dag.

Forsøg har vist at den mest effektive bestøvning sker ved en kombination af både honningbi og vild bi.

I 2015 var der 192.822 ha raps og det er ca. 2 hektar pr. bifamilie. Men 2-3 uger efter udspring, er den afblomstret og så er det en ørken for alle bierne.
Det levende hegn, skel og småbiotoper er forsvundet. Markerne er blevet mægtig store, bliver pløjet og sprøjtet, alt jord bliver udnyttet. Der sprøjtes med insekt- og ukrudtsgift, vejkanter er væk og blevet mere og mere næringsrige. Samtidigt er der klimaforandringer, som gør at fødegrundlaget måske ikke passer med insekternes cyklus.

Der kunne komme flere bestøvere i landbgrugsområder, med f.eks 70.000 km blomstrende vejkanter. Landmænd skal undgå pløjning, gødning og sprøjtning på vejkanter og skel. Vejkanter bør normalt slås når mælkebøtterne er afblomstret og afklippet materiale fjernes. Derved får vi mere næringsfattige kanter osv.

En bifamilies årsforbrug af pollen er på 35 kg. Via pollenfælder er der over en 5-årig periode sendt pollen til analyse hver måned. 500 pollenkorn tages fra, og derved ses hvor pollen kommer fra måned for måned.
Derved er det påvist at honningbier går ikke på alt muligt, men fortrinsvis hente pollen, hvor det findes i store mængder.

Samtidigt blev blev der sendt pollen til analyse for pesticider, så som Neonikotioider der er meget giftige for insekter og vandlevende organismer:

Imidaccloprid er en bejdsning der bruges på raps og kartofler. En pesticide hvor der går 4 år før det bliver halveret i jorden og på de behandlede planter. Svenske forsøg har vist at der ingen yngel er ift. vilde bier ved bejdsede marker. Humlebier som Jordhumlen er reduceret med 80% færre dronninger i efteråret. Honningbierne er mere modtagelig for stofferne - derfor nosema. Det er også Neonikotioider, at EU gerne vil forbyde, men det vil Danmark ikke.

Thiacloprid sprøjtes ud og er potentiel kræftfremkaldende

Round up er et ukrudtsmiddel

Der er også sket en forskydning i vores vejkanter, og desuden kan man se at blomsterstriber har stor effekt, dog ikke på de jordboende bier. Endvidere skal der ikke blot være blomster men også bart urørt jord til de vilde bier, da mange af dem er jord-boende.

Danmark har den tyndeste bestand af honningbier i Europa. Ifølge én hollandsk undersøgelse er det optimalt med 1 bifamilie pr. halve hektar. I Danmark er der blot 1/10 pr. halve hektar.
Trods fremgang er der stadig få bifamilier i de store byer i Danmark.
Honningbier og vilde bier går ofte i forskellige blomster og udnytter forskellige nicher.

I Thy nationalpark er der lavet en mindre undersøgelse, hvor der ikke blevet fundet nogen dokumentation af konkurrence fra honningbien Der blev ikke fundet tegn på nedgang af diversitet af vilde bier. Alligevel var konklusionen, at honningbierne skulle fjernes fra parken og i op til 2 km´s afstand.

Asger havde selv været i marken med gederams I en lille indhegning ca. 100 m2, fandt han mange humlebier, nye dronninger, flere arter og mange forskellige andre insekter, sommerfugle og fluer, men kun 3 honningbier. Et andet sted med hedelyng i fuld blomst og i godt vejr, og ud fra hans egen undersøgelse, fandt han max. 4 honningbier i felter a 20 x 1 meter, men mange svirrefluer, vilde bier og humlebier. På et hedestykke travede han 100 meter frem og 100 meter tilbage i en meters bredde, optalte han kun 2 honningbier men mange svirrefluer og andre insekter.

64 stk. sortshonninger var sendt ind i 2016, og samtidigt meget målrettet blev nogle tilfældige sendt til pesticid analyse. Billederne taler for sig selv. Vil tilføje at PA er en naturlig gift der findes på verdensplan i mere end 6000 plantearter blandt andet i kurvblomstfamilien, Hjortetrøst, Kulsukker, Hjulkrone, osv.

Mange har sikkert hørt, at der i den seneste tid har været en gruppe fra Aarhus Universitet, der har været meget aggressive i deres påstande om, at det netop er truslen af honningbien kontra vilde bier. Der er forskere som hovedsageligt forsker i alt inden for biodiversitetet, men ikke har speciale i bier. De vil ikke tale med de virkelige specialister. De vil slet ikke have dem inddraget, og det er en temmelig beskidt diskussion der kører. Man kan ikke på forhånd sige, hvad et forskningsprojekt nødvendigvis viser, men konklutionen skal man jo kunne dokumentere.

Der er pt. søgt midler via en fond, i samarbejde med folk fra Aarhus Universitet til en ny projektundersøgelse "hvordan pesticider spredes til honningen" , og Yoko Luise Dupont og Henning Madsen. Lise Hansted har søgt et projekt, som hun syntes er det helt rigtige, sammen med Københavnsk Universitet.

Der blev serveret kaffe og småkager, og snakken gik som altid lystigt.

 Bestyrelsen siger tak til Asger Søgaard Jørgensen.