Honningbedømmelse 2022

 Af Janne Skagbæk Jensen

Efteråret har taget sin begyndelse, bladene begynder at miste farve og falder af. Det er blevet koldt og regnfuldt. Bierne er nu pakket godt ind og vinterfodret eftersidste honningfratagning. Hermed kaldes der til en af foreningens mange arrangementer honningbedømmelse - og i år ingen undtagelse.

En super skøn aften sammen med mange biavlere løb af stablen tirsdag d. 04. oktober 2022 kl. 19.00 på Foodcollege, Aalborg.

Dommere og skribenterne Niels Ørnbøl og Børge Thomsen mødte tidligere ind og var allerede i fuld gang med på deres bedømmelse.

Efterårets honningbedømmelse blev sat i gang kl. 19.00 sharp. Formanden Tord Marius Lorentsen bød os velkommen og gav straks ordet til Willy Jørgensen, Mou. Willy som vi også har stiftet bekendstskab med tidligere i 2017 ( https://aalborgbiavl.dk/galleri/honningbedommelser/174-honningbedommelse-2017 )

begyndte sin beretning om Lille Vildmose. Han kom nærmere ind på de 4 forskellige fredninger i området. Bevillinger fra Eu og forskellige fonde der alle har til formål at støtte en genoprettelse af højmosen, ved at tilføre vand, hvor jorden før har været drænet og ødelagt på grund af agerbrug. Hvordan de forskellige tiltag vil blive er tvivlsomt. Der vil nok gå 200 år, før et resultat viser sig.

Han fortalte med megen entusiasme om pattedyrene bison, elg, krondyr, vildsvin og sågar om ulven som lavede sin helt naturlige reducering af råvildtet. Hver 4. – 5. dag ville den nedlægge et dyr. Hvordan de ansvarshavende for Lille Vildmose gerne ville have ådsler til at ligge, for det var meget biologisk rigtigt, men det var imod alle regler i Danmark. Han fremviste de flotte fuglefotos af både ænder, isfugle, rovfugle som konge- og havørn, traner osv. som han havde selv havde fotograferet. Fuglene var hans store passion, og dem havde han en stor viden om.

Herefter blev der serveret den fineste tre retters menu bestående af:

Kartoffelsuppe m/fyld af bacontern, porrer og purløg

Rosa stegt svinemørbrad m/svampe, små stegte kartofler, spidskålsalat med æbler og dertil en himmelsk sauce.

Dessert m/3 forskellige tærter og kaffe

Foreningen var vært ved et glas vin, øl eller vand.

I pausen kommenterede de to dommere Lise Holmgaard og Thomas Farsinsen på årets 13 stk. indlevede honninger. Formanden Marius fik ordet, og her løftede han sløret af resultaterne af honningbedømmelsen.

Som sædvanligt var det de 5 bedste placerede, der fik sit diplom overrakt. Formanden Tord Marius Lorentsen uddelte pokaler og kyndige bedømmelser, som jo altid giver anledning til masser af god snak og samtale.

Og kære venner, i år fik Aalborg Biavlerforening deres 2. kvindelige 1. plads vinder. Det må siges at være en historisk plads😊 I det jeg umiddelbart kan finde, var den første Annelore Jacobsen i 1995. Måske er der andet at finde i vores protokolbøger.

Vil lige repetere hvem dommerne er:

Lise Holmgaard er biavler og har bistade stående på skolen. Kok på Aalborg Techcollege igennem mange mange år. Er netop i gang med at eksperimentere med mjød i 4 forskellige udgaver.

”Madfar” er en Aalborgensisk herre, med gode smagsgener eller -evner. Måske nogen kender ham fra Lindholm Høje Cafe, Ombord i Vester bådhavn eller fra det veganske køkken i Huset i Hasserisgade eller ølbryggeren. Ellers kan man altid følge en af alle hans mange gøremål på FaceBook under Thomas Farsinsen alias ”Madfar”

En runde op til honningbordet for at se de forskellige honninger, skulle der også til.

1000 tak for en virkelig skøn og velsmagende menu til Lise Holmgaard.

Tak til de to dommere Lise Holmgaard og Thomas Farsinsen for deres super indsats igen, og tak til alle fremmødte for en super herlig bi-aften i rigtig godt selskab.

Alt i alt en super dejlig aften, tak til bestyrelsen for et rigtig godt arrangement, som vi alle vil huske tilbage på med en stor portion glæde.

 Resultatet af konkurrencen 2022:

Placering Navn Point
1 Janne Skagbæk Jensen 97,00
2 Knud Poulsen 96,00
3 Albert Schütze 95,80
4 Johannes Svaneborg 95,60
5 Evan Lund 93,60
5 Børge Nielsen 93,60
7 Mogens Sten 92,20
8 Niels Ørnbøl 91,40
9 Brian Vestergaard Pedersen 88,80
10 Bent Lauritzen 87,40
10 Peer Nielsen 87,40
10 Ole Dyrhman Nielsen 87,40
13 Børge Thomsen 86,90
14 Søren Dietz 21,00
   
   
   
   

PDF Se bedømmelserne